Køerne

På gården bor ca 70 kreaturer. koeroghyldtilpassetVi laver krydsninger mellem Limousine, simmetaler og Charolais sådan at vi altid har renracede tyre. i øjeblikket har vi en limousinetyr til kvier og en charolais til resten. Vi krydser for at få det bedste fra alle racer i forhold til smag og kødkvalitet.

Kreaturerne bor i stalden om vinteren og på græsmarkerne omkring gården fra foråret til efteråret. I overgangsperioderne kan de være både i stald og på mark. Køerne bestemmer selv hvornår det er vinter: når de holder op med at gå ud om dagen, bliver porten lukket og åbner først igen næste forår til den store slip-køerne-fri-dag – ØKO dagen.

Om vinteren går kreaturerne i dybstrøelse inde i stalden.

Køerne lever udelukkende af gårdens eget græs og helsæd. Det betyder at vores kreaturer faktisk er CO2 neutrale: det CO2 køerne udskiller, er noget græsset tidligere har optaget fra luften. Oven i købet er det sådan at ny forskning viser at græsset laver en oplagring af CO2 i jorden. Og så bliver regnskabet pludselig positivt!

Græsfodringen betyder at dyrene har en langsommere tilvækst, hvilket vi tror på er rigtig godt for såvel dyrelivet som kødkvaliteten. De får dog lidt ekstra foder når vi kigger til dem på markerne. Det betyder, at de er trænede i komme når vi fløjter, for så ved de, at der vanker slik. Det kan være vældig praktisk, hvis det skulle ske, at strømmen svigter og køerne løber ud. Et lille fløjt og så kommer flokken springende.

Hvert år får køer og kvier en ny kalv i mellem oktober og april måned. Kalvene går med deres mor mellem hinanden i mindst en halvt år, drikker mælk hos mor med viftende hale og springer rundt og nyder pladsen, mens køerne spiser. Tyrekalve får godt og vel et år på græs og stald før de bliver slagtet og solgt som kvarte tyre. Kviekalve bliver enten til nye køer i besætningen eller slagtes efter 2 et halvt år når de har fået enkelt kalv klar til fravænding..